Komprimer video uden at uploade den nogen steder

Hvorfor komprimering uden upload er noget andet

Næsten alle gratis videokompressorer på nettet er en uploadtjeneste. Du overdrager filen til en server, du ikke kontrollerer, den venter i kø bag andres filer, den bliver behandlet, og så downloader du resultatet. Modellen fungerer, men den koster: dine optagelser bliver kopieret til en andens disk, opbevaringstiden er den, privatlivspolitikken angiver, og et klip på 400 MB skal hele vejen op gennem din forbindelse, før noget som helst kan begynde.

Dette værktøj vender rækkefølgen om. Browseren læser filen direkte fra din disk, sender billederne til din egen enheds videokoder via WebCodecs-API'et og skriver den nye MP4-fil tilbage til lokal lagerplads, mens den koder. Intet går over netværket — du kan tjekke det ved at åbne browserens netværkspanel, mens det kører, eller ved at afbryde internettet, når siden er indlæst, og komprimere alligevel.

To praktiske ting følger af det. For det første afgøres hastigheden af din hardware, ikke af din uploadbåndbredde, så et kort klip er færdigt på sekunder. For det andet er der ikke noget at begrænse: ingen daglig kvote, ingen plads i køen, ingen tilmelding, intet vandmærke, fordi der ikke findes en server, hvis omkostning skal dækkes.

Det eneste, en lokal kompressor ikke kan, er at køre i en browser uden videokoder. Er din ikke understøttet, siger værktøjet ovenfor det lige ud i stedet for stille at skifte til upload.

Komprimer en stor video, uden størrelsesgrænse

Det er ved store filer, at komprimering i browseren typisk bryder sammen, og årsagen er hukommelsen. Den mest ligetil måde at bygge et sådant værktøj er at samle den færdige video i hukommelsen og først udlevere den, når den er komplet — hvilket betyder, at det nødvendige hukommelsesforbrug vokser med selve resultatets størrelse. En lang optagelse ender med at kræve mere RAM, end maskinen kan afsætte, og fanen dør halvvejs. Derfor annoncerer kompressorer i browseren normalt en maksimal filstørrelse.

Denne gør ikke. Hver del af den komprimerede video bliver skrevet til browserens lokale lagerplads i samme øjeblik, den er kodet, så hukommelsesforbruget holder sig fladt, uanset hvor lang videoen er. Vi har målt det: at komprimere en 40 minutter lang 1080p-optagelse til en fil på 500 MB gav et hukommelsestop på 643 MB og blev liggende der fra start til slut. Det samme arbejde med resultatet samlet i hukommelsen toppede på 1.246 MB og var stadig stigende, da det sluttede. Den forskel er hele grunden til, at der ikke er nogen størrelsesgrænse her.

Det, der erstatter en grænse, er et tjek, som ikke kan overraske dig. Før kodningen begynder, vurderer værktøjet, hvor stort resultatet bliver, og sammenligner det med den lagerplads, browseren faktisk har ledig. Passer det ikke, får du det at vide nu og ikke fyrre minutter senere. Og der bliver intet efterladt: afbryder du halvvejs eller lukker fanen, slettes den halvskrevne fil.

Det praktiske loft er din ledige diskplads, ikke et tal vi har valgt. Kildefiler på flere gigabyte er fine — en to timer lang video er et spørgsmål om tålmodighed, ikke kapacitet.

Sådan komprimerer du en video i browseren

Hele forløbet er tre trin og kræver ingen opsætning — standardvalget 720p er det, de fleste vil have.

1. Vælg en video, eller træk den ind i feltet ovenfor. Filen læses lokalt; længde, opløsning og størrelse vises med det samme.
2. Vælg et kvalitetsniveau. 720p holder videoen tættest på originalen, 540p er afstemt efter beskedapps, 360p klemmer hårdest. Målopløsningen vises, før du starter.
3. Tryk på Komprimer og vent. Fremgangen er reel, ikke et gæt. Til sidst ser du størrelsen før og efter, og Download gemmer den nye fil.

Komprimering går kun én vej — detaljer, der er smidt væk, kommer ikke igen. Behold originalen, indtil du har set den komprimerede kopi og er tilfreds.

Hvilket kvalitetsniveau bør du vælge?

Hvert niveau skrumper videoens korte side ned til en målværdi og sætter et loft over den gennemsnitlige bithastighed. Vi bruger den korte side i stedet for bredden, så stående telefonvideo behandles præcis som liggende kameraoptagelser.

Vi opskalerer aldrig. Giver du en 720p-video til 720p-niveauet, lades opløsningen urørt, og kun bithastigheden ændrer sig — det er værd at vide, for det tilfælde sparer betydeligt mindre end en 4K-kilde.

Det er de samme tre niveauer og de samme bithastigheder, som Photo Slim bruger på iPhone, så et klip komprimeret her og et komprimeret i appen bliver ens.

Sådan komprimerer du en video til 10 MB, 25 MB eller 100 MB

Nogle gange er kravet ikke «mindre», men et tal: en uploadformular, der afviser alt over 25 MB, en chatapp, der stopper ved 10 MB, en portal med loft på 100 MB. Skift værktøjet fra kvalitetsniveauer til målstørrelse, så er det tallet, du giver det. Det deler budgettet med videoens længde for at få en bitrate, trækker den andel fra, som lyden skal bruge, og vælger så den opløsning, bitraten faktisk kan bære — valget mellem 720p, 540p og 360p bliver altså truffet for dig i stedet for ved at prøve sig frem.

Det sigter bevidst en anelse under målet frem for præcist på det, for en fil, der lander på 25,4 MB, bliver afvist lige så sikkert som en på 60 MB. To grænser er værd at kende. Lydsporet kopieres uændret og tager derfor en fast andel af budgettet, som ingen kvalitetsindstilling kan vinde tilbage. Og efter en vis længde er et lille mål ikke længere muligt ved nogen kvalitet — en optagelse på fyrre minutter bliver ikke en 10 MB-fil, der er værd at se. Når det er tilfældet, siger værktøjet det, før du går i gang, i stedet for at bruge din tid på at producere grød.

Fordi det sigter under målet og ikke på det, kommer resultatet under grænsen, uanset om den, der tæller, regner 1.000 eller 1.024 kilobyte på en megabyte.

Hvor meget mindre bliver din video?

Det afhænger næsten udelukkende af, hvad kilden er, og enhver tjeneste, der lover en fast procentsats, gætter. Besparelsen kommer fra to ting: lavere opløsning og lavere bithastighed. Ligger din kilde langt over målet på begge, bliver reduktionen dramatisk. Ligger den allerede tæt på, er der ikke meget at tage.

Tre virkelige målinger gør spændet konkret. Et 9 sekunder langt 4K-klip optaget med 96 Mbit/s gik fra 105 MB til 2 MB på 720p-niveauet — under 2 % af originalen, fordi kildens bithastighed var absurd høj for den længde. En 121 sekunder lang 1080p-video gik fra 101 MB til 25 MB, cirka en fjerdedel. Og et 150 sekunder langt klip, der allerede var 720p, gik kun fra 95 MB til 37 MB, omkring 39 %, fordi opløsningen ikke havde nogen vej ned.

Mønsteret er stabilt: telefonoptagelser med høj bithastighed, skærmoptagelser og alt filmet i 4K skrumper enormt. Video, der allerede er komprimeret én gang — for eksempel et klip du har hentet fra en beskedapp — har langt mindre at give, og at klemme den igen koster mere i kvalitet end i megabyte.

Browserunderstøttelse

Værktøjet har brug for WebCodecs-API'et og en fungerende H.264-videokoder. Den kombination findes i aktuelle versioner af Chrome, Edge og andre Chromium-browsere samt i Safari 18 og nyere. Firefox stiller endnu ikke en WebCodecs-videokoder til rådighed, så værktøjet registrerer det og siger til i stedet for at fejle halvvejs.

Tjekket sker, når siden indlæses, ikke når du trykker på knappen, så du ved det, før du vælger en fil.

Grænser, det er værd at kende, før du starter

Det er et værktøj til én fil, og det er ærligt om, hvor det stopper. At kende grænserne på forhånd er mere nyttigt end at opdage dem midt i en komprimering.

1. Én fil ad gangen. Ingen kø til hele bunker — til en hel kamerarulle er appen det rigtige værktøj.
2. Ingen hård størrelsesgrænse, men et lagertjek. Loftet er din ledige diskplads, og det prøves, før kodningen begynder, i stedet for at blive opdaget halvvejs.
3. Målstørrelse er et bedste forsøg, ikke en garanti. Du vælger 10, 25 eller 100 MB, og bitraten regnes baglæns ud fra det tal med sigte lige under — men lyden kopieres uændret og tager en fast andel af budgettet, og en tilstrækkelig lang video kan ikke være i et lille mål ved nogen kvalitet. Det får du at vide, før du begynder, ikke bagefter.
4. Lyden kopieres, den kodes ikke om. Dit originale lydspor bevares bit for bit, inklusive 5.1-surround, hvilket også betyder, at lyden intet bidrager til reduktionen.
5. Resultatet er altid MP4 (H.264 som standard, HEVC hvis du slår det til). Her er ingen formatkonvertering, GIF-eksport, klipning eller vandmærkning.
6. Meget lange videoer tager stadig tid. På en computer med hardwarekodning målte vi ti til sytten gange hurtigere end realtid — en 10 minutter lang video kommer ud på cirka et minut — og telefoner er betydeligt langsommere.

Intet af, hvad du gør her, rører originalfilen på din disk. Den komprimerede kopi er en separat download, så at slette originalen er altid din udtrykkelige beslutning.

FAQ